Hvad betyder ÅOP?

ÅOP er en forkortelse for Årlige Omkostninger i Procent. Det er et tal, der fortæller dig, hvad den samlede udgift til dit lån vil være. Derfor er det et tal, der er klogt at holde øje med, hvis du gerne vil optage et kviklån.

ÅOP indeholder derfor alle omkostninger, der er forbundet med dit lån på årlig basis. Det betyder, at det er et tal, der indeholder en samlet beregning af både renter, gebyrer og diverse afgifter, som dit lån vil pålægges.

Hvad indeholder ÅOP?

Når du optager et lån på nettet, så vil det i de fleste tilfælde byde på de nedenstående omkostninger. I nogle tilfælde er der flere, mens der i andre tilfælde er færre:

  • Stiftelsesgebyr (engangsudgift)
  • Ekspeditionsgebyr (engangsudgift)
  • Kontogebyrer (månedligt eller årligt)
  • Administrationsgebyrer
  • Renter

Alle omkostninger nævnt herover vil blive indregnet i lånets ÅOP. Det bliver vist i form af et procenttal, hvor der er taget højde for alle udgifter – det inkluderer alt lige fra renten til stiftelsesomkostningerne.

Ved et lån med en lang løbetid vil lånets ÅOP typisk være lavere. Det kan der være flere årsager til. Ofte er det fordi renten er lavere, men det handler dog i lige så høj grad om, at stiftelsesprovision deles mere ud.

Eksempel på ÅOP

Du optager et lån på 50.000 kr. med en løbetid på tre år, der byder på renskrivning pr. kvartal, fast månedlig ydelse, årlig rente på 8% og debitorrente på 8,243% samt en stiftelsesprovision, der lyder på 500 kr.

Det betyder, du får et disponibelt beløb på 49.500 kr. Din ÅOP før skat vil lyde på 8.98%. Vælger du i stedet at optage et lån med samme struktur, men en løbetid på fem år, så vil ÅOP’en i stedet lyde på 8,70%.

Faldet i ÅOP'en skyldes at stiftelsesprovisionen vejes mere på et kort lån. Derfor har det også stor indflydelse på korte lån – specielt hvis løbetiden er på under et år. Det skal du være opmærksom på, når du låner.

ÅOP kan variere en del

Det er vigtigt, at du er klar over, at ÅOP kan variere meget fra låntype til låntype. Der er nemlig rigtig mange faktorer, der har indflydelse på ÅOP på et lån. Det giver selvfølgelig sig selv, da det dækker over alle udgifter.

Både størrelsen af lånet, den valgte varighed, og størrelsen af hvert afdrag vil både variere og have indflydelse på lånets ÅOP. Derfor er det også en nødvendighed at undersøge ÅOP, inden du optager et lån.

ÅOP er et lovpligtigt tal

De årlige omkostninger i procent et lovpligtigt tal at fremvise for enhver långiver. Du skal derfor ikke frygte for, at du er nødt til at gøre en stor indsats, for at finde ÅOP på et givent lån.

I og med, at det er et lovpligtigt nøgletal, der altid kan oplyses, så kan du altid finde det. Det gør sig gældende, uanset om du skal optage et kviklån, boliglån eller et billån.

Årsagen til dette er, at låntager dermed er oplyst om den samlede pris for lånet. Derfor vil der ikke opstå overraskelser over skjulte renter, gebyrer eller andre uventede omkostninger.